Jeg har erfaret at phytoterapeut nemt kan forveksles med fysioterapeut – i hvert fald når man bare snakker om selve ordet ‘phytoterapeut’. Da der oftest bare bliver hørt noget der findes genkendeligt – nemlig et eller andet med o og terapeut, må det da være fysioterapeut, der menes.

Men en phytoterapeut er langt fra det samme som en fysioterapeut. Når man ser det på skrift, er det måske nemmere, at forstå forskellen. Når man så hører hvad en phytoterapeut egentlig er – kan man selvfølgelig godt se, at det intet har at gøre med en fysioterapeut. Men nok om det – fejltagelser sker jo alle steder i livet og ofte med det talte/ hørte ord.
Tænker, at vi alle sammen har oplevet det i forbindelse med musik. Man er fuldt ud overbevist om, at der bliver sunget noget helt bestemt i en sang. For senere at finde ud af, at det nærmest ikke kunne have været længere fra det der egentlig blev sunget.

Ordet phytoterapi

Phytoterapi kommer af det græske ord phyto, der betyder plante, og terapi der betyder behandling. Altså er phytoterapi = behandling ved hjælp af planter, i form af ekstrakter, urtete, kapsler, cremer mm.

Hvad laver en phytoterapeut

En phytoterapeutisk behandling virker ved, at man stimulerer kroppens organer, samtidig med at kroppens egne helbredende kræfter understøttes. Man arbejder med det ‘hele menneske’, dvs. man anskuer fra flere vinkler også det energetiske. Altså er en phytoterapeut opmærksom på både helheden, symptomerne og årsagen. Derved kan der sammensættes den bedst mulige behandling, til den enkelte klient. Der findes ikke en facitliste, behandlingen er individuel og afhænger altså af den enkelte klients sygdomme og symptomer.

De urter/ planter der anvendes, har oftest en tusindårig historie bag sig. Nogle af dem kommer fra fjerne egne som Kina, Indien og Amerika. Men mange kender vi også fra de europæiske himmelstrøg.
I mange årtusinder var det naturmedicinen, der stod på hylderne hos de kloge koner og mænd, i klostre og på datidens apoteker. Men efter 2. verdenskrig har den syntetiske medicin vundet stort indpas, hvilket har gjort, at brugen af lægeurter næsten gik i glemmebogen.
De seneste år er der sket en ændring i dette, da mange har fået øjnene op for de skadelige virkninger af kemi og de bivirkninger der følger med den syntetiske medicin. Dette har gjort at stadig flere, vender blikket mod det naturlige. Det som den menneskelige krop har haft tusinder af år til at vænne sig til. Hvilket gør at det nemmere kan optage i kroppen, da det er velkendt og ikke kropsfremmed.

Urterne der bliver anvendt i den phytoterapeutiske behandling, er testet for indhold af aktive indholdsstoffer og effekten af disse. Der ligger således erfaringsmæssige og videnskabelige beviser for, hvorfor urterne er virksomme i forbindelse med forskellige sygdomme og symptomer.